Naturpleje i Egedalsmosen

Lørdag den 4. maj kl 9.30 – 12.00 eller 13.00-15.30 arrangerer Gjern Natur naturpleje i Egedalsmosen.

Gjern Natur giver mad og drikke, hvis du vil hjælpe os en times tid eller to.
Gjern Natur har nu selv købt en del af Egedalsmosen og her skal vi have lavet naturpleje ved at klippe uønsket vækst som pil og tørst væk for at den fine porse kan få lov at brede sig sammen med de sjældne soldug, tranebær, benbræk og tuekæruld. Vi håber I vil være med til at give en hånd med i hyggeligt samvær og til frisk luft og fuglesang.
Vi rydder både på eget areal og omkringliggende lodder, så det hele kan fremstå som en samlet flot naturplet.
Medbring selv høgenæb eller saks, så arbejder vi 1½-2 timer og hygger os herefter med en forfriskning og en håndmad. Vælg mellem formiddag eller eftermiddag.
På forhånd tak
Mødested: P-pladsen mellem Sørkelvej 67 og 69.
Tilmelding senest torsdag 2. maj til Margaret, margaret.skovsen@mail.tele.dk eller 23 61 64 11
Husk gummistøvler og saks/høgenæb.