Gjern Natur har beskrevet en lang række turforslag i Gjern og omegn. Der er både områder som normalt er offentligt tilgængeligt i dagtimerne og områder der normalt ville være lukket for offentligheden, hvis ikke Gjern Natur havde lavet en aftale med lodsejerne.

Gjern.dk har spændt vandrestøvlerne på, og været ude og kigge på nogle af de mange forslag til gåture, der er fyldt med natur og nogle gange også kultur.

Turene er ofte kendetegnet ved, at Gjern Natur har sat kort- og informationstavler op på ruterne.

Første tur har ført os til Grauballe, for at besøge findestedet for Grauballemanden.

Grauballemandens mose i Grauballe

Er du kommet hertil i bil, kan bilen parkeres ved fodboldbanerne i Grauballe. De ligger i udkanten af byen på Nebelvej. Hvis ikke der er aktivitet på boldbanerne, er der masser af plads på parkeringspladsen. På Nebelvej finder du den første info tavle om ruten. Første del tilbagelægges på asfalteret vej. Vejen er smal så hold godt øje med biler. Ret hurtigt kan du på højre side se den nu ældre udstykning af Grauballe.

Efter at have gået et godt stykke, drejes til højre af en grusvej. Her står der også en infotavle, og ruten er markeret med pile. Efter et lille stykke på grusvejen, drejes til venstre gennem et hul i læhegnet. Hvis I ikke er opmærksomme, kan I komme til at gå forbi markeringen. Det næste lange stykke går langs en række markskel. Her er det vigtigt at gå i skellet, så der ikke ødelægges afgrøder. Terrænet her kan være lidt ujævnt, og kan ikke tilbagelægges i kørestol eller med barnevogn.

Efter at have fulgt forskellige læhegn, skal du krydse et lille stykke mark for at komme over i et skovstykke. Skovstykket omkranser en mose, der ligger skjult bag de mange træer. Mosen følges mod venstre og fører om til området, hvor Grauballemanden blev fundet i forbindelse med at den lokale gård, gravede efter tørv.

Fra udgravningen. Foto: Moesgård Museum

 Grauballemanden kom til syne i april 1952. Tage Busk Sørensen, der gravede efter tørv, ramte den ene skulder på Grauballemanden med sin spade. Da det føltes anderledes end det plejede, undersøgte han det nærmere. Her kunne han se, at der var tale om et moselig. I ca. 1 meters dybde, lå Grauballemanden nøgen på maven, med højre ben bøjet og højre arm vredet tilbage. Han havde taget skade, af trykkene fra de forskellige jordlag. Der var ikke spor efter beklædning, smykker eller andre ejendele. Manden var ca. 30 år gammel og 175 cm høj. Han var blevet henrettet med et snit gennem halsen fra øre til øre. Derudover havde han læsioner på kraniet og de ene skinneben.

Skrønen om Røde Kristian

Fra Grauballemanden blev fundet, trak det avisoverskrifter i hele verden ’2000 år gammel mand med rødt skæg og sorte negle’ var overskriften i avisen.

Moseliget blev udstillet, og folk kom til fra nær og fjern. Det var første gang man undersøgte et så velbevaret menneske fra fortiden. Efter fremvisningen af liget, blev Grauballemanden undersøgt af retsmedicinere og kriminalpolitiet tog fingeraftryk. Tandlægen tog aftryk inden de trak de sidste tænder ud. Selve konserveringen var inspireret af mosens miljø, hvor man brugte 900 kg egebark til en form for garvning.

Tilliden til videnskaben var ikke så høj. Til trods for den tidlige datering af liget, som blev foretaget af professor Glob (leder af Forhistorisk Museum i Aarhus), lykkes det alligevel en ældre gårdmandskone at sætte gang i et rygte. Da hun så liget, mente hun at kunne genkende den lokale drukkenbolt Røde Kristian, der var forsvundet i 1887 eller 1888. Flere medier ytrede skepsis for rigtigheden i professorens datering af liget.

Rygterne stod på en tid. Nationalmuseets datering trak ud, da laboratoriet var under ombygning.  Da resultatet fra den helt nye kulstof 14-metode, der handler om at måle den tilbageværende mængde af den radioaktive isotop ¹⁴C, kom, forsvandt teorien om Røde Kristian, da dateringen placerede liget i den yngre jernalder.

Moseliget var trods skaderne, yderst velbevaret, så hår, negle og skægstubbe kunne registreres. Desuden kunne der tages fingeraftryk, der var lige så fine som på en levende.

Ved søen er der opsat infotavler med links til både tekst og video om Grauballemanden.

Efter at have besøgt mosen, følges nogle markskel. Den sidste del af ruten ud til asfaltvejen gås på en græssti. Ved asfaltvejen er der endnu en infotavle med link, inden turen går tilbage til udgangspunktet via asfaltvejen.

Grauballemanden kan ses på Moesgård Museum, Aarhus.

^{Tekst og foto: Kuno Nørskov}